Historien om Danmarks ældste skolehus

Af journalist Svend Erik Sørensen, Fyens Stiftstidende
Et middelalderhus til mange formål, bl.a. latinskole, pogeskole, klokkerbolig, ligkapel og almindelig skole

Odense har så mange seværdigheder, at man kan forsyne en hel verdens turister - og man gør det! (At H.C.Andersen aldrig har boet i H.C. Andersens hus, og at Den Fynske Landsby er nyopført, behøver turisterne jo ikke nødvendigvis at få at vide).

Men somme tider overser man de 'rigtige' seværdigheder eller de 'ægte'.

Da Erik Pontoppidan i 1764 udgav sit værk om danske seværdigheder, Det Danske Atlas, skrev han, at den største antikvitet i Odense var den middelalderlige skolebygning ved Vor Frue Kirke. Skolebygningen var den gamle latinskole.

Latinskoler

I hvert fald to kirker havde i middelalderen latinskoler i Odense.

Den ene var domkirken, som i middelalderen også var klosterkirke til et af landets fornemste og ældste herrekloster, Skt. Knuds Kloster. På grund af dette tilhørsforhold blev den kaldt Katedralskole (katedralens skole), og den skole eksisterer endnu. Den lå oprindelig på Klingenberg, kom senere ned i Lille Gråbrødrestræde (det nuværende posthus) og er nu endt i Odense Slots gamle køkkenhave med nuværende adresse i Jernbanegade.

Den gamle latinskole
Den gamle latinskole, som den ser ud i dag, og nogenlunde sådan så den også ud, da den blev bygget i 1528, kun otte år inden reformationen.

Den anden latinskole lå altså ved Vor Frue Kirke, og selv om skolen forlængst er nedlagt - endda i flere omgange - så findes bygningen endnu og fremstår som måske landets fineste skolebygning fra middelalderen. Antagelig var det i den skole, Hans Tausen var discipel og som syngedreng regelmæssigt sang for dronning Christine på Næsbyhoved Slot.

Det kan ikke udelukkes, at der har været endnu flere latinskoler i Odense, men i så fald har skolerne ikke noget eftermæle.

Latinskolen ved Vor Frue Kirke er udførlig omtalt i det værk, som Nationalmuseet er ved at udgive om Danmarks kirker. Værket startede engang i 1920'erne, og først sidste år tog man hul på de fynske kirker, begyndende med en omtale af domkirken og den tilhørende Gråbrødre Klosterkirke.

I år kom så turen til Vor Frue Kirke. Til næste år udkommer Skt. Hans Kirke. Hele værket ventes først afsluttet et godt stykke ind i det næste årtusind.

I den 150 sider store bog om Vor Frue Kirke omtales latinskolen i det afsnit, der hedder 'Bygninger på Kirkegården'.

Skolen menes være oprettet i 1308 af byens provst.

Domkirken var som sagt en klosterkirke og den store Albani Kirke, som lå få meter fra domkirken, har antagelig også haft en særstatus. Skt. Hans Kirke var klosterkirke for johannitterne. Sortebrødre Kirke (nu væk) var også klosterkirke.

Men Vor Frue Kirke var byens sognekirke, altså byens almindelige kirke, og det var derfor også her, byens provst holdt til. Denne provst boede nede ved åen i en bygning, som nu er revet ned, men navnet provstegården hænger ved. Det har lige siden middelalderen været brugt om de bygninger, der har været opført på stedet, også selv om bygningerne ikke havde noget med kirken at gøre. Bl.a. brugte militæret en overgang Provstegården. Efter reformationen lå den egentlige præstegård på det sted, hvor politigården nu ligger.

Mens årstallet 1308 er lidt usikkert, så ved man dog med sikkerhed, at skolen må have eksisteret før 1319, da selveste paven stadfæster de gaver, som kongen, biskoppen og andre havde doneret til eleverne ved skolen. Ifølge samme brev var der 12 elever og en magister, som alle fik kost, logi og bøger. Ikke mindst har bøgerne været kostbare - de var på det tidspunkt håndskrevne.

Hans Tausen
Hans Tausen har antagelig gået i Vor Frue Kirkes Latinskole. I kirken blev der i 1895 ophængt en mindetavle over ham. I indskriften står: Guds ords prædiker. Født i Birkende 1494 - Biskop i Ribe - Død 1561

Det menes, at der blev uddannet præster ved latinskolen ved Vor Frue Kirke. Det gjorde der også ved Katedralskolen, men provsten og biskoppen lå på det tidspunkt i idel spektakel med hinanden, og antageligt er præsteskolen ved Vor Frue ment som et modstykke til Katedralskolen.

I 1482 kaldes skolen for en poge-skole, altså en skole for drenge, så det er tvivlsomt, om man på det tidspunkt stadig har uddannet præster.

Hans Tausen

Netop i denne skole er det højst sandsynligt, at Hans Tausen har været elev. Det står der intet om i Nationalmuseets bog, men Birkende Kirke er blevet betjent fra Vor Frue Kirke, og det vides at i Birkende blev Hans Tausen født, antagelig som søn af en lavadelig, for ellers ville han aldrig have kunnet komme ind på Antvorskov Kloster. På det tidspunkt førte biskoppen en sand hetz mod lavadelen, så derfor er det mere end sandsynligt, at Hans fra Birkende netop kom til latinskolen ved Vor Frue og ikke ved den biskoppelige katedralskole.

Mens Hans Tausen således var elev i denne skole, sang han bl.a. for dronning Christine, som boede på Næsbyhoved, og alt tyder på, at det er hende, som hjalp Hans Tausen til Antvorskov, for der står i hendes regnskabsbøger, at hun hjalp en syngedreng ind i Antvorskov, og det passer netop med Hans Tausen.

At den meget katolske dronning Christine således nærede og hjalp reformationens stærkeste kraft i Danmark, har hun ingen anelse haft om. Men når dronningen skulle bruge syngedrenge ude på slottet og senere i Klaregade, hvor hun som enkedronning boede i den nuværende bispegård, har hun altså sendt bud til skolen ved Vor Frue Kirke, og drengene fik betaling for at synge for hende. Vi ved oven i købet, hvor meget de fik, for det står i hendes regnskabsbog.

Om alt det tier dog det store værk om Vor Frue Kirke. Selv ikke da Hans Tausens navn nævnes i forbindelse med et billede i kirken, nævnes det, at Birkende var en del af Vor Frue Landsogn.

Nye tider

Den nuværende skolebygning blev bygget i 1528, hvilket står på en stentavle, der er muret ind i bygningen. Om forgængerne har ligget på samme sted, vides ikke, men det er sandsynligt.

Latinskolen afbildedet i Danmarks Illusterede Almanak
Sådan så skolebygningen ud i 1857, da den blev afbilledet i Danmarks Illustrerede Almanak.

Otte år efter at den nye skolebygning stod færdig, rullede reformationen ind over landet og når skolebygningen fik lov at blive stående, skyldtes det sikkert nybyggeriets høje kvaliteter. Det er en grundmuret bygning, som nu fem hundrede år efter stadig er i fin stand.

Så sent som i 1572 - et kvart århundrede efter reformationen - blev det indskærpet skolens elever, at de havde pligt til hver dag at synge i koret i Vor Frue Kirke.

Nogle år senere blev skolen sammenlagt med Katedralskolen, og skolebygningen blev nu i stedet brugt som bolig for kirkens klokker.

I 1720 blev der dog atter skole i bygningen. Det skete efter at familien Mule havde testamenteret midler til, at der blev indrettet tre kateketiske skoler i Odense. Kateketen, der også var klokker, benyttede igen den gamle skole til undervisning og flyttede sin privatbolig til et andet sted.

Først i midten af 1800-tallet blev skolen nedlagt og i stedet flyttet til Overgade 66, altså den senere Overgade Skole (nu en del af politigården).

I 1860 vedtog kommunalbestyrelsen vederlagsfrit at skænke skolebygningen til kirken, hvor der blev indrettet ligkapel.

Nu er også ligkapellet flyttet. I 1996 blev skolen hovedistandsat og med en overdækket passage forbundet med sognegården ved siden af.