Vesten var meget sen til at tage nullet til sig. Det manglende nul gav rod i kalenderen.

Nullet er en østlig idé, som blev født i den frugtbare halvmåne få hundrede år før vores tidsregning. Vesten betragtede dengang nullet som rent sprængstof og holdt det frygtsomt på afstand i næsten 2000 år.

Nullet er også meget anderledes end andre tal. Nullets matematiske egenskaber er indhyllet i mystik.

Hvis man lægger et tal til sig selv, får man et andet tal.

Prøv det samme med et nul.

Nul plus nul er stadig nul. Nullet nægter at blive større. Nullet vil heller ikke bidrage til at gøre andre tal større. Eller mindre. Trækker man nul fra et tal, sker der intet. Nullet har ingen substans.

Med multiplikation og division går det helt galt. Uanset hvad man ganger med nul, bliver resultatet nul. Nullet viser dog sin sande magt ved division. Hvis man deler en størrelse med 0, kan man matematisk set bevise hvad som helst.

I geometrien kunne man slet ikke bruge 0. Kan nogen mon forestille sig et kvadrat, hvor bredde og længde begge er nul?

I dag erkender vi, at nullet er en nødvendighed. Vi bruger det fx som "pladsholder".