Før Gorm den Gamle kender vi ikke de enkelte kongers regeringstid. Nogle af dem regerede på samme tid, fordi danernes rige var delt i flere kongeriger. Danmark var ét land, da Gorm den Gamle døde.

Når en konge døde, valgte bønderne næsten altid en af den gamle konges sønner, men prinserne kunne også nogle gange komme i kamp om magten. Kong Svend Estridsen havde 17 sønner, og 5 af dem blev konger, den ene efter den anden.

Hvis kongen ikke havde en søn, blev en anden mand fra kongens familie valgt, og det gav tit uro i landet. Flere konger blev myrdet, og der blev flere gange borgerkrig.

I 1157 blev Valdemar I den Store konge. Han fik hjælp af den katolske kirke. Kongerne og kirken holdt sammen i de næste 100 år, og der var fred i landet. Kirken fik også stor magt. Da kongerne og biskopperne blev uenige om, hvem der skulle bestemme, blev der igen uro i landet.

Danmark havde nogle svage konger omkring år 1300. De lånte mange penge af nogle rige fyrster fra Holsten. Fyrsterne tog magten i Danmark, fordi kongen ikke kunne betale pengene tilbage. I 8 år havde Danmark ikke nogen konge. I 1340 blev Valdemar Atterdag konge. Han var en dygtig politiker, som fik samlet landet igen. Hans datter Margrethe var dronning i Norge, men blev senere også valgt til dronning i Danmark og Sverige.

Fra 1533 til 1534 var landet igen uden konge, da den katolske konge blev erstattet af en ny protestantisk konge i forbindelse med reformationen.

I 1660 tog Frederik III hele magten, og blev selv leder af landets politik, kirken, hæren og domstolene. Det kaldes enevælde, men det kunne også kaldes diktatur. Adelen skulle ikke længere bestemme, hvem der skulle være konge. Nu var det altid kongens ældste søn, der overtog tronen. Se kongeloven.

I 1848 blev Frederik VII konge, og han afskaffede enevælden. Nu skulle kongeriget styres af folket selv. Danmark fik en grundlov.


Kongerækken

GudfredDød 810
Hemming810-812
Harald Klak812-813
Hårik I814-854
Hårik II854-ca. 870
Halvdanca. 870-ca. 890
Gorm den Gamledød ca. 950
Harald I Blåtandca. 950-ca. 985
Svend I Tveskægca. 985-1014
Harald II1014-1018
Knud I den Store1018-1035
Hardeknud1035-1042
Magnus (I) den Gode1042-1047
Svend II Estridsen1047-1074
Harald III Hen1074-1080
Knud II den Hellige1080-1086
Oluf I Hunger1086-1095
Erik I Ejegod1095-1103
Niels1104-1134
Erik II Emune1134-1137
Erik III Lam1137-1146
Svend III Grathe
Knud III
Valdemar I den Store
1146-1157
Valdemar I den Store1157-1182
Knud IV1182-1202
Valdemar II Sejr1202-1241
Erik IV Plovpenning1241-1250
Abel1250-1252
Christoffer I1252-1259
Erik V Glipping1259-1288
Erik VI Menved1286-1319
Christoffer II1320-1326
1329-1332
Valdemar III1326-1330
(interregnum)1332-1340
Valdemar IV Atterdag1340-1375
Oluf III Håkonsson1376-1387
Margrete1387-1412
Erik VII af Pommern1412-1439
Christoffer III af Bayern1440-1448
Oldenborgske linie:
Christian I1448-1481
Hans1481-1513
Christian II1513-1523
Frederik I1523-1533
(interregnum)1533-1534
Christian III1534-1559
Frederik II1559-1588
Christian IV1588-1648
Frederik III1648-1670
Christian V1670-1699
Frederik IV1699-1730
Christian VI1730-1746
Frederik V1746-l766
Christian VII1766-1808
Frederik VI1808-1839
Christian VIII1839-1848
Frederik VII1848-1863
Glücksborgske (Lykborgske) linie:
Christian IX1863-1906
Frederik VIII1906-1912
Christian X1912-1947
Frederik IX1947-1972
Margrethe II1972-
Kongehuset har nogle hjemmesider, der er både overskuelige og smukt designet. Der kan du læse om kongefamilien, et udvalg af den kongelige aktivitetskalender og om slotte som Amalienborg, Marselisborg og Gråsten og meget mere.