Fremstilling i kirken

Hvis et barn er alvorligt sygt eller i livsfare efter fødslen, og forældrene ønsker dåb, kommer præsten til hjemmet eller sygehuset og foretager en såkaldt hjemmedåb.

Hvis barnet får det bedre, markeres barnets dåb senere med en fremstilling i kirken, som er ritualet for hjemmedøbte eller nøddøbte børn. Fremstillingen forløber næsten som dåben, dog med den væsentlige forskel, at der svares ja til spørgsmålet: Er barnet hjemmedøbt? I stedet for at døbe, bekendtgør præsten, at barnet allerede er døbt med den kristne dåb.