Fyens Stiftstidende bragte denne artikel den 19. oktober 1998 om Allesøs besættelse.

Da krigen ramte Balders by

I 1944 måtte 200 familier i Beldringe, Allesø og Tåstrup flytte, da tyskerne besluttede at lave lufthavn i Beldringe. Tyskerne fik ikke brug for pladsen, men først 10 år efter kunne de sidste af de berørte familier flytte tilbage.

Af Svend Erik Sørensen. Arkivfoto: Nils Mogensen

Beldringe er en flyveplads, men det var engang en landsby, en ganske almindelig lille fynsk landsby, der havde sovet tornerosesøvn i omkring 1000 år.

Men så en dag i begyndelsen af oktober 1943 kom en tysk officer spankulerende rundt i Beldringe sammen med en dansker, og de så sig om til alle sider. Hvad de talte om, vidste man ikke, men man holdt øje med dem. Der havde gået rygter om, at tyskerne ville til at bygge en flyveplads i nærheden af Odense. Men i første omgang var der ingen, der forbandt den spankulerende tysker med flyvepladsen. Man undrede sig bare.

For kort tid siden kom en af de gamle kanoner tilbage til Beldringe.

Ikke ret mange dage efter fik sognerådsformanden i Lunde besked om - i en fortrolig meddelelse - at dele af sognet var tænkt udlagt til militært formål. Samme brev fik sognerådsformanden i Allesø.

Derefter gik det slag i slag. Mænd kom og begyndte at måle op. En tysk officer flyttede ind på Lunde Ågård. Rygterne blev til vished: Beldringe, Allesø og Tåstrup skulle være flyveplads.

200 familier skulle flyttes, evakueres.

Beldringe skulle sikre tysk sejr

Hitler ventede en invasion af allierede tropper på den jyske vestkyst.

I tilfælde af, at hele den jyske vestkyst blev forvandlet til en frontlinje, skulle man tænke på forsyningerne både af mandskab og fødevarer til de tyske kamptropper op og ned langs hele vesterhavskysten. Dertil behøvede man en lufthavn i passende, men central afstand fra kampzonen. Det skulle selvfølgelig være et sted med gode fødevareforsyninger. Det var ikke spor svært at få øje på Fyn og Odense. Sommeren 1943 drøftede man placeringen. En overgang så det ud til at blive Marslev, men det endte altså med, at tyskerne besluttede sig til et område nord for Odense på det flade Slettens Land, altså i Beldringe og Allesø.

Selve flyvepladsen skulle ligge i Beldringe, mens Allesø og Tåstrup skulle bruges til indkvartering af tyske soldater, til depoter, flyverskjul og hangarer. Hele anlægget skulle så godt som muligt kamufleres.

2000 tdr. land skulle beslaglægges og med en simpel ordre fra tyskernes side blev 200 familier gjort husvilde.

Skæbnedagen

Tyskerne spurgte ikke - en ordre var nok. I dagene før jul 1943 blev der holdt et par oplysende møder.

Straks efter nytår blev huse og gårde vurderet af en kommission, hvor der både sad tyskere og danskere. Inden 1. marts skulle alle huse og gårde være rømmet.

Omgående steg huspriserne på hele Fyn, i hvert fald prisen på landejendomme. Det var jo ret mange, der pludselig stod og skulle købe, så den afståelsessum, der måske havde set meget rimelig ud i første omgang, viste sig slet ikke at være så stor endda.

Et fynsk Klondike

Ikke alle købte nye landbrug, nogle nøjedes med at flytte til nabobyerne for at holde øje med, hvad der skete, for det kunne jo være, der skete noget.

Mange af gårdene i Allesø, Beldringe og Tåstrup var slægtsgårde, der daterede sig langt tilbage i tiden.

I dag er den gamle kommandobunker indrettet som Historiecenter Beldringe - en slags musæum.

1. marts var en skæbne dag. Der blev rejst et skilt på Rosendals marker i vest og på Lunde Møllegårds marker i øst. De to skilte markerede midterlinjen for den kommende startbane - og så gik det løs.

I det kommende år blev Beldringe en af Fyns største arbejdspladser. På et tidspunkt arbejdede der 4000 mennesker i Beldringe. I 500 år, måske tusind år, havde der ikke ligget mere end fem gårde - nu arbejdede der pludselig 4000 mennesker. Det var en sandt Klondike. Beldringe Station blev lukket for al trafik, der ikke havde med flyvepladsen at gøre. I aviserne blev der annonceret, at nye medarbejdere antoges på Beldringe Banegård.

Startbanearealet var to kilometer langt, men hele arealet rundt om flyvepladsen skulle indhegnes af en 10 kilometer lang ringvej. I Allesø blev der bygget en hangar, der i dag bruges som sportshal, og der blev bygget beskyttelsesrum, flyverskjul, transformator og brandstationer, administrationskontorer, lazaret m.m. Nogle af gårdene jævnedes med jorden, andre blev indrettet til forskellige formål, bl.a. blev en af gårdene afset til fængsel.

Året efter, i marts 1945, var flyvepladsen i en sådan stand, at de første flyvemaskiner indfandt sig. I alt kom der 50 tyske fly, og mandskabet var på 800 tyske soldater.

Allerede den 4. maj var det slut.

Tyskerne nåede stort set ikke at bruge deres nye lufthavn. Der kom nemlig aldrig nogen invasion på den jyske vestkyst.

200.000 tyskere

Den 8.maj landede den første engelske flyvemaskine, og derefter begyndte et nyt kapitel af Beldringe og Allesøs historie, som ikke skulle blive mindre dramatisk.

Omkring 200.000 østtyske flygtninge væltede ind over Danmarks grænser. De skulle huses, og hvad var mere oplagt end en hel landsby, der stod tom: Allesø.

Men Beldringe blev ikke flygtningelejr, for her lå flyvepladsen, og hvad skulle der ske med den?

Det havde man svært ved at finde ud af. Indenrigsministeriet besluttede, at flyvepladsen skulle bevares, - og ikke kun bevares, men udvides med en ny landingsbane på tværs af den eksisterende, så der kunne startes i alle vindretninger.

Efter den store flygtningeinvasion i Allesø kunne beboerne begynde at købe deres ejendomme tilbage fra 1947. I den kommende tid vendte de gamle beboere hjem i hobetal, men ikke i Beldringe. Når man spurgte i ministeriet blev der blot svaret, at man sandelig ikke kunne have en landsby til at ligge midt inde på en flyveplads.

Et tysk fly fotograferet i Beldringe. Der blev aldrig brug for det.

I 1954 opgav man udvidelsen af lufthavnen, og først herefter kunne Beldringes beboere begynde at vende tilbage, men imens Allesø kunne vende tilbage til sit gamle landsbyliv, blev det sværere for Beldringe, hvor tilbageflytningen af gode grunde kun kunne ske i mindre omfang. For nu lå der jo en flyveplads i landsbyen.

Odense Handelsstandsforening tog affære og fik åbnet en flyrute i 1958. Det var Falck, der fløj. 10 år senere overtog Mærsk Air koncessionen.

I den gamle kommandobunker, der i sin tid blev bygget af 990 kubikmeter beton og knap 60 tons stål, er der i dag indrettet et Historiecenter Beldringe, en slags museum.

Hvem kunne i sommeren 1943 ane, at Den Anden Verdenskrig lige netop skulle slå ned og totalt ødelægge og delvis tilintetgøre den mest stille og fredelige af alle fynske landsbyer, Balders egen lille by på Nordfyn. Den vil aldrig blive sig selv igen.


Beldringe
  • Navnet Beldringe nævnes første gang i 1472. På grund af endelsen "-inge", ved man imidlertid, at byen går tilbage til slutningen af vikingetiden. Første del af navnet skyldes antagelig en mand ved navn Balder. Beldringe er altså Balders sted eller Balders by.

  • For knap fem hundrede år siden var der fem gårde i Beldringe. I begyndelsen af dette århundrede var der stadig fem gårde.

  • Jernbanen kom til at gå et stykke uden for Beldringe, men en station fik man da, og et par huse blev bygget, men det gjorde på ingen måde Beldringe til en stationsby i gængs forstand, og der blev ikke flere gårde af den grund.



Se også artiklen Jens Larsens levnedsberetning.