Et ugeblad bragte denne artikel om min mormors far og mor i anledning af deres guldbryllup i 1926:

I de senere Aar strømmer en Mængde Turister ud på Hindsholm for at se og glæde sig over Holmens Naturskønheder; men de fleste farer i Biler gennem Halvøen for i en Fart at komme til Fyns Hoved, og Holmens øvrige smukke Steder er ret ukendte. Adskillige kommer dog ud til Siderne, og det sker endda, at enkelte forvilder sig helt ud til en meget afsides Plet paa Midskov, hvor Adam Nielsen med Blomster i Mængde har skabt sig og sin "Eva", der for øvrigt ellers hedder Sine, et lille Paradis saa yndigt, at Mage dertil vanskeligt er at finde.

Adams blomster er imidlertid ikke alene til Glæde, men også til Nytte; thi ved disse mange smukke og sjældne Blomster har han skabt sig en god Næringsvej, ja, den er saa god, at den tidligere saa yderst fattige Slider nu er blevet en ret velstillet Husmand.

Enhver, der finder derud, oplever noget, han aldrig glemmer. Det er selvfølgelig først Blomsterne, der fanger Gæsternes Opmærksomhed, men for de to Mennesker, som har fremelsket al den Dejlighed, kan man ikke undgaa at lægge mærke til. I hvor stor Travlhed her end er, er her altid god Tid til at vise Gæsterne om, og navnlig Kvinder kan vente at faa en Urtekost foræret af de sjældne Blomster, som Konen har i sin egen lille Have.

Man faar uvilkaarlig Lyst og Trang til at høre lidt om, hvordan det dog er gaaet til, at disse to Mennesker har kunnet fremelske noget saa sjældent og yndigt, og da dette er et helt Eventyr, vil jeg gerne prøve at fortælle lidt derom.

Adam Nielsen

Adam Nielsen er født 19. December 1854 i en lille Hytte paa Sortelung i Nørre Lyndelse Sogn. Hans Forældre var fattige Indsidderfolk med en stor Børneflok. Fattigdommen blev særlig stor, da Faderen paa Grund af Svaghed maatte opgive det strenge, men forholdsvis vellønnede Teglværksarbejde og give sig til at være Røgter. Børnene maatte derfor tidlig ud at tjene, og den lille Adam var kun en ganske lille Purk, da han maatte ud som Gaasehyrde.

Gæssene og særlig Gasen voldte den lille Dreng mange kvaler, men Husbonden var munter, livlig og god og gav ham en Haandsrækning, naar det rigtig kneb, og Madmoderen sørgede for, at han fik saa meget, han kunde spise, saa hun har sin Del af Æren for, at han, da han skulde aftjene sin Værnepligt, fandtes selvskreven til at blive Gardist.

Paa Sortelung laa en Del Smaahytter, beboet af nogle af Sognets allerfattigste. I nærheden af Adams hjem boede Maler og Indsidder Niels Jørgensen med sin Hustru Maren Kirstine Johansen og en talrig Børneflok. En af dette Ægtepars Sønner er den landskendte Komponist, Tonedigteren Carl Nielsen. Ogsaa paa Sortelung kan der sidde "rigt Barn paa fattig Kones Skød".

Efter sin Konfirmation kom Adam i Gartnerlære først paa Bramstrup og derefter paa Søbysøgaard, og da den fireaarige Læretid var omme, fik han Plads som Gartner på Herregaarden Schelenborg ude paa Hindsholm.

Den gamle Kammerherreinde, som Sofie Breum i sin "En Herregaardsfrue" har givet en god og træffende Skildring af, levede endnu, og Godset styredes af hendes yngste Søn, Baron Christian.

Baade Moder og Søn kunde paaskønne et godt Arbejde, og som et Vidnesbyrd om, at den unge Gartner passede den store Herregaardshave meget omhyggeligt, maa tjene, at Adam fik sin Sommerløn fordoblet.

Adam Nielsen blev meget tidligt gift. Den 26. August 1876 holdt han Bryllup med Nielsine Larsen, en Husmandsdatter fra "Skoven". Han havde ikke naaet de 22 Aar, og hun var kun godt nitten.

Foreløbig skulde det unge Ægtepar bo hos hendes Forældre, som havde et Fæstehus ude paa "Skoven".

Fæstehuset ude på "Skoven"
Fæstehuset ude på "Skoven" (foto april 2003)

"Skoven" er den yderste, bredere Del af Halvøen Midskov i Mesinge Sogn. Nu er her ikke Spor af Skov, og det har der ikke været i umindelige Tider. Men for adskillige Hundrede Aar siden var, som Navnet viser, det hele skovklædt, men saa langt tilbage som 1682 var "Skoven" Fællesgræsning for Mesinge og Midskov Byer, og det blev den ved at være indtil Udskiftningen.

Den Gang var "Skoven" folketom, men allerede om ved Aar 1800 byggede Adam Nielsens Kones Mors Morfar, Sømand Hans Andersen, sig et lille Hus paa Skovens Sydside helt ude ved Odense Fjord. Og paa samme Plet kan Adam Nielsen og Hustru, om alt gaar vel, nu den 26. August fejre deres Guldbryllup.

Disse 50 Aar, som nu snart er udrundne, har til sine Tider været svære nok. Ægteparret har gennem lange Tider maattet kæmpe med Fattigdom, og Nøden har flere Gange banket paa deres Dør; men de har stedse trøstig taget Kampen op; ingen Sinde har de lagt Hænderne i Skødet og givet op, og til sidst har de sejret.

At drive Gartneri paa dette afsides Sted kunde ikke lade sig gøre. Kun tidlig om Foraaret vandrede Adam rundt fra Gaard til Gaard og fra Hus til Hus for at sælge Havefrø. Fortjenesten var ikke stor, men da han hos de gæstfri Hindsholmere nød fri Ernæring og Nattelyd, saa gik det. Den øvrige Tid af Aaret var han Fisker. Det gik saa nogenlunde i de første Aar, men saa tog Fiskebestanden af, og da der samtidig kom flere Fiskere, saa Adam sig nødsaget til at slaa ind paa noget andet. Han gav sig da til at fiske Rejer, og det var bedre, men meget besværligt; thi de fleste Rejer fandtes helt ovre ved "Sletten", saa Sejlturene blev lange og nu og da drøje. Særlig kunde det blive drøjt i Høstens Tid; thi da skulde Adam gøre Høstarbejde paa en Gaard i Midskov for at faa sin Jord pløjet, og da kunde det hænde, at han en hel Uge igennem hver Dag fra tidlig Morgen til sen Aften maatte gøre Høstarbejde og saa om Natten maatte røgte sine Rejeruser, hvoraf de fleste stod en halv Mil borte eller mere.

Trods al Nøjsomhed og Flid, og trods Slid og Slæb var der dog stedse stor Fattigdom til Huse; thi der var mange Munde at mætte. De har haft ialt 10 Børn, og Svigerforældrene skulde de ogsaa sørge for.

Da Svigermoderen døde 1894, skulde Huset sælges, og Adam havde ikke en rød Øre at købe det for.

Nu kunde det se ud til, som de med deres store Børneflok skulle blive husvilde.

Dog, ogsaa denne Gang klarede det op. Ved Velvilje fra Godsejeren og Godsforvalteren fik Adam Huset købt saa godt, at han ved at sælge det halve af Jorden kun kom til at skylde 1200 Kr. paa det gamle Hus med godt to Tønder Land til.

Det var fremdeles smaat for dem i nogle Aar, men endelig efter 30 Aars Forløb kom der bedre Tider.

Adam kom nu paa sin rette Hylde, idet han fik begyndt med at dyrke Stamfrø fra Haveplanter og Blomster til Dæhnfeldt i Odense.

Til dette Arbejde fik Adam Nielsen god Brug for sin Gartneruddannelse, og hans Snille, hans Omhyggelighed, Samvittighedsfuldhed og Aarvaagenhed kom ham nu ret til Nytte.

Han begyndte med at dyrke Stamfrø fra Radiser, Stedmoderblomster og Valmuer. I den daarligste Del af sin Jord dyrkede han Timian, og da Frøet af denne nøjsomme Plante i nogle Aar holdt en god Pris, fik han i de følgende Aar i det hele saa mange Penge ind, at han kom ud over Begyndelsesvanskelighederne.

At dyrke Blomsterfrø er imidlertid Lotterispil. Ved at dyrke mange Slags kan Risikoen dog i nogen Grad fordeles, men i en kold og fugtig Sommer kan Udbyttet blive saa ringe, at der bliver lidet eller intet for selve Arbejdet. Dog, her maa det ene Aar bøde paa det andet, og i det hele er det gaaet meget tilfredsstillende.

Der var ikke gaaet mange Aar, før Adam dyrkede det halve af sin Jord med Blomster. Paa den anden Halvdel kunde han føde en Ko. Jordlodden var ham dog lovlig lille, men saa lykkedes det for ham at faa den noget større.

Om Vinteren tog han fat med sin Hjulbør, sin Hakke, sin Skovl og sin Spade og jævnede et Par Skrænter noget længere ud mod Stranden og indvandt derved et Par Skæpper Land, og 1920 fik han indkøbt 1¼ Td. Land, som grænsede ind til hans Jord, saa nu har han faaet sig en regelmæssig firkantet Jordlod paa lige ved 4 Tønder Land.

Endelig i Aar er Adam gaaet over til at dyrke hele Jordlodden med Blomster, Koen er borte, ja af Husdyr har de kun en Kat.

Hans Hustru er ikke stærk, hun gaar med en Hjertelidelse, men er dog saa rask, at hun kan passe sit Hus og sin egen lille Have.

Manden har nu en voksen Søn til Hjælp, men selv kan han arbejde fra tidlig Morgen til sen Aften, og oven paa slig en lang Arbejdsdag kan han styrke sig ved en sund og god Søvn.

Nu sidder de gældfrie paa deres lille Ejendom og mangler intet, og Arbejdet gaar nu meget lettere end tidligere; thi ude i Loen findes alle nødvendige Maskiner til Tærskning og Rensning af de mange Slags Frø. Maskinerne drives ved elektricitet, saa nu gaar det hele let og snildt. Den Gang, Rensning og Tærskning maatte udføres ved Haandkraft, kunde dette Arbejde være besværligt nok.

Alt har vendt sig til det gode for dette Guldbrudepar. De ser med Glæde og Taknemlighed tilbage paa de svundne Aar, og deres Tanker dvæler helst ved alt det gode, der i de mange Aar er bleven dem til Del. Det meget tunge og svære, de har maattet døje, husker de nok, men naar de taler om sligt, saa er det med en Understrøm af Taknemlighed over, at alt dette svære er de dog kommen saa godt igennem.

Lykken har været dem god, men selv har de hjulpet godt til med at finde den, og de har givet os alle et godt Eksempel ved at vise os, hvad Nøjsomhed og Flid, parret med godt Humør og et taknemligt Sind, kan udrette.

Adam Nielsen og Hustru hører ikke til de store og ansete i Samfundet, de hører hjemme og føler sig kun hjemme blandt jævne Folk, men de har udført et Arbejde, som man maa tage sin Hat af for; de er til Pryd for deres Egn og til Gavn for deres Fædreland.

De er af den Slags Mennesker, som kan bære os frelst ud gennem al den Elendighed, som "de gode Tider" har ført ned over os.

Alle, der kender en Smule til dette Guldbrudepar, bør sende dem en venlig Tanke og helst en Hilsen paa deres Højtidsdag. De fortjener det.

Deres Adresse er: Skoven pr. Mesinge.

Min oldefar Adam Nielsen blev 95 år og døde den 3. januar 1950. Min oldemor Nielsine Nielsen blev 76 år og døde den 21. april 1933. Se artiklen Husmandskonen med den sjældne Sten- og Møntsamling